Lemvig
Børne- og Ungdomsfilmklub
Lemvig Børne- og Ungdomsfilmklub har i mere end 40 år
været med til at sætte sit præg på kulturen i Lemvig.
Klubben startede
i det daværende Lemvig Filmteater, og da det ophørte, var Filmklubben en af de
aktive foreninger, som var med til at starte Bio-Huset. I dag er klubben stadig
et stort aktiv for Bio-Huset. Klubben
har ca. 8-900 medlemmer fordelt på fem aldersgrupper. En af grundene til det
store medlemstal er den store opbakning, klubben nyder fra skoler og
institutioner i hele kommunen. Klubben sørger for bustransport fra Thyborøn i
nord og fra Nr. Nissum i øst.
Klubbens sæson strækker sig fra sidst i oktober til
foråret kommer i marts måned. Fem
forestillinger i hver aldersgruppe.
Filmvalget er alsidigt med vægt på kvalitetsfilm fra hele verden.
Yderligere oplysninger om Lemvig Børne- og Ungdomsfilmklub
fås hos formanden Ulla Krabbe eller på Lemvig Bibliotek. Klubben er en del af
Danske Børne- og Ungdomsfilmklubber, DABUF.
Se hele programmet her